I søndags var sådan en søndag som de er, når de er bedst. Det var på forunderlig vis endnu engang blevet tid til den halvårlige udflugt sammen med
Hanne, Pelse og resten af
Broderi Moderne (Team Pelse som Hanne har døbt os ovre på sin blog). Alt var som det plejer - humøret var højt og man mærkede tydeligt forventningens glæde over at aflægge især
fru zippes farvestrålende og forfriskende stand et besøg og se alle nyhederne i "real life".
Herover er der lidt stemningsbilleder fra standen. Fru zippe havde hele 9 nyheder med på denne årets første messe fra designere
Pelse Asboe,
Birthe Larsen, Sille F og mig selv. Jeg var noget spændt på at se mine "Oldemors firkanter" syet op i de to store udgaver. Jeg havde selv kun syet den lille udgave med de 4 firkanter op for at teste farverne. Så jeg må indrømme at der baskede et par forventningsfulde sommerfugle (måske nærmere små flyveøgler) rundt i maven på mig lige fra morgenstunden. Men jeg blev ret fornøjet over at se det broderede resultat - det er altid noget helt andet at se designet opsyet end blot at se mønsteret på den flade computerskærm.....
Jeg havde på forhånd været spændt på om andre kun se i idéen i det at fortolke noget tekstilt (det hæklede slumretæppe) med en hel anden tekstil teknik (de brodere korssting) - ja faktisk havde jeg været spændt om folk overhovedet kunne se, hvad motivet skulle forestille.....
Så det var sjovt at betragte folks reaktioner og gang på gang var der nogle, der lige skulle hen og røre for at se om det var hæklet eller hvad? - en udbrød ligefrem højlydt "Nå, så det ér altså broderet!".
Så det er vist lykkedes mig at skabe illusionen om et udsnit af det traditionelle slumretæppe selvom det er blevet udsat for lidt kæktfarvet broderi monteret i puder, der kan pynte i sofaen i stedet for at varme om tæerne i den kolde tid.