Viser opslag med etiketten Broderi Moderne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Broderi Moderne. Vis alle opslag

mandag den 31. oktober 2011

Et lille pip....

Midt i bachelor-travlheden lyder der lige et lille pip fra mig her på bloggen...
Det er ikke mig, der har fået pip, selvom det ind i mellem godt kan føles sådan, når man sidder og jonglerer rundt med teorier om kreativtet og idéudvikling....
Men lige nu har jeg heldigvis lagt teorien på hylden for en stund og koncentrerer mig om den tekstile undersøgelse, der ind til nu indebærer håndbroderi, maskinbroderi, tryk, appilkation og billedoverføring - der bliver afprøvet og eksperimenteret med materialer, teknikker, farver og komposition! Fik jeg sagt at der er MAGELØST!!!
Men det var egentlig ikke det som det handlede om...pippet kommer nemlig fra uglerne som igen indtager Broderi Moderne til en hyggelig aften med med broderi og applikation. der er ledige pladser på holdet, hvis nogle skulle være interesserede.
Vi skal sy en prøve med en applikeret ugle (der er to forskellige udgaver) og derudover vil jeg fortælle om min fordybelsesopgave fra studiet, der omhandler applikation med et nutidigt og anderledes udtryk, som adskiller sig fra det vi kender fra 1970'erne og 80'erne og som har været aldeles retro det sidste års tid! Mere info lige her på Broderi Modernes hjemmeside
Kom frisk, kom glad - jeg glæder mig i hvert fald til en tiltrængt pause fra bacheloren ;)
Pip, pip....

fredag den 25. februar 2011

Jeg har ugler på hjernen....

Det har jeg faktisk! Jeg applikerer og broderer ugler på livet løs, for på tirsdag skal jeg for gang holde kursus. Det vil sige at det faktisk er mig, der er læreren og læreren har bestemt at vi skal lege med håndapplikation og ugler. Jeg tror det bliver sjovt, jeg morer mig i hvert fald med prøverne! Kurset holdes i Broderi Moderne mit tidligere praktiksted og daglige legeplads gennem 3 mageløse måneder!






Prøverne er samtidig en del af mit fordybelsesprojekt i broderi på tekstiluddannelsen - man kan jo ligeså godt slå to fluer med et smæk....
Der kommer billeder af fordybelsesprojektet senere når jeg når der til.

Der er stadig ledige pladser på holdet på tirsdag, så hvis du vil være med til at lege med ugler og broderi skal du være mere end velkommen. :)


Jeg glæder mig i hvert fald, men mon ikke det ender med at jeg ikke kun har ugler på hjernen, men også har ugler i maven i stedet for sommerfugle inden vi når tirsdag ;)