Det har været en kæmpe udfordring og jeg må indrømme at jeg havde temmelig ondt i min maven, da hun skulle komme og prøve bomuldslærreds-udgaven igår. Jeg kunne ikke lige overskue at skulle lave yderligere tilretninger og andre kreative redningsforsøg, hvis den bare ligenede en kartoffelsæk når hun fik den på. Men den sad upåklageligt og faktisk aldeles mageløst - så konfirmanden var glad og jeg var lettet og ovenudlykkelig!
Jeg har en gang hørt, at man må tage det sure med det søde. Det tog jeg imidlertid meget bogstaveligt og fejrede sejren over konfirmationskjolen med min trofaste is ven. Den største omgang italiensk is med hele 6 smagsvarianter - intet mindre kunne gøre det! Det må man nemlig gerne, når man er nået et skridt videre i kampen for at overvinde sin angst for mønsterkonstruktion.
Godt mæt og luftet var det tilbage til arbejdet med mit fordybelseprojekt i beklædning. Det går langsomt, men fremad og jeg begynder at tro på at det nok skal blive til noget til sidst - selvom jeg ikke lige ved hvad endnu.
Det er lidt surt at skulle lave opgave indenfor i disse dage, hvor alle andre nyder det mageløse forårsvejr, påskeferien og hinanden. Men mine skråvinduer står på vid gab og forårsluften strømmer ind heroppe på 5. sal - og i min vindueskarm står et nyerhvervet rabatkort fra min absolut yndlings italienske isbutik "Manu" og minder mig om, at der en hel sommerferie forude uden nogen opgaver og kulturfagsbøger, der skal læses - en sommerferie med en masse solrige og dejlige sommer dage, hvor jeg i hvert fald mindst skal købe is for 149 kr! (det er nemlig det der er tilbage på rabatkortet!)
Det er godt at have noget at glæde sig til......
Og snart kan jeg også glæde mig over at den 14. maj er der en konfirmand, der render rundt i en kjole som jeg har kreeret :)
