søndag den 30. januar 2011

Jeg har sørme fået en award...


Jeg har fået en award - jeg er ny i blogland, så det har jeg altså ikke prøvet før og skulle derfor også lige bruge et par dage på at forberede en takketale! ;)

Jeg har fået denne award af Sasia, min søde studiekammerat og trofaste medpassager i arriva toget, selvom hun ikke var sikker på om jeg ville have den! Men selvfølgelig vil jeg det Sasia - godt nok hader jeg kædebreve (ej det hedder det vist ikke i dag - nok nærmere kædeemails og - sms'er), men en award er jo noget andet!
Sasia skriver i sin "prisuddeling" om mig og min blog: Anne med "annesandbjerg" - fordi: Hun er en større nørd end mig og fortjener langt flere læsere end de 5 lige nu!
Tak for de rosende ord Sasia - for jeg tager dem altså som en kompliment - jeg elsker nemlig at nørde med tekstiler!

Med denne award følger der nogle forpligtelser - jeg skal:

....takke og linke til den person jeg har fået den af........og det skulle vist være klaret!

....fortælle 8 ting om mig selv - den var værre...

....og så skal jeg sidst, men ikke mindst jeg give awarden videre til 8 bloggere, jeg har fundet for nylig og fortælle dem om det

Først om mig & mig & mig & mig & mig & mig & mig & lige lidt mere om mig:

1. På efterskolen fik jeg ved den årlige prisuddeling titlen som "Årets tekstil-nørd", så det er lidt sjovt at modtage en award fra Sasia af samme grund. Det er vist ikke på mange efterskoler, der overhovedet findes sådan en titel, men nu var det selvfølgelig også "Den danske Husflidsefterskole" i Skjern.....

2. Ja, jeg er faktisk kun er 150 cm - og nej jeg er ikke automatisk dværg så! Det spørgsmål har jeg skulle svaret på 1.759.492 gange sådan ca.
- Hellere lille og charmerende end stor og irriterende! Det har jeg lært af min faster....

3. Selvom jeg er 26 år har jeg stadig en stor svaghed for KINDER CHOKOLADE - hvad det angår så bliver jeg vist aldrig rigtig voksen!

4. Jeg har faktisk læst Religionsvidenskab på Uni i Århus. Nogle kan bruge syv år på en akademisk uddannelse - for mig var 5 uger mere end rigeligt! ;) Det ser heldigvis ud til at jeg holder lidt længere ud på Tekstiluddannelsen - der er nemlig under et år tilbage til at jeg kan kalde mig tekstilformidler...

5. Jeg var ikke så begejstret for at bo i Viborg i de første 1½ år af min uddannelse. Jeg kedede mig ret meget der og ville hellere hjem til Århus igen - vi var da også nogle stykker som konsekvent omtalte byen som "Det falske sted"! ;) Faktisk kedede jeg mig så meget at jeg begyndte at hækle et slumretæppe med 308 lapper, det er så ikke lige helt færdig endnu.....så skulle jeg vist være blevet boende på "Det falske sted" lidt længere....

6. Selvom jeg ikke er så gammel, så har jeg flyttet adresse ret mange gange. Faktisk så mange gange at jeg ikke kunne svare på spørgsmålet om HVOR mange gange? - da den rare "indboforsikringsmand" spurgte mig om det. Men jeg er vist kommet til at love min familie at jeg lige bliver boende her lidt endnu......De syntes nemlig det var lidt hårdt at slæbe 86 flyttekasser + det løse op på 5 . sal! Hvad kan jeg sige garn og stof fylder ret meget....

7. Jeg elsker at: hækle, strikke, sy og alt mulig andet tekstilt, men jeg er helt forelsket i broderi -broderi er bare noget af det mest mageløse i den mærkværdige verden. Jeg startede med at brodere da jeg var 10 år jeg har ikke i sinde nogensinde at holde op!

8. Jeg ved det godt! Jeg er total misbruger af dem her "!" og dem her "-" og så også lige de her "...." - beklager, hvis det forstyrrer læsningen alt for meget!.....men jeg synes altså det nogle gange er nemmere at forklare, hvad man mener med en god protion tankestreger, udråbstegn og så lige et par punktummer eller ti!........ ;)

og så tror jeg lige jeg venter med den sidste del af opgaven til en anden dag - for klokken er vist ved at være mange og Arriva toget kører mod Birk alt for tidligt i morgen tidlig....men heldigvis står Sasia på i Skanderborg og så skal vi have te! - det er nemlig for dyrt at drikke Baresso hver morgen, når man er på SU. Godnat

fredag den 28. januar 2011

Den uge Beathe flyttede ind!

Jeg har i denne uge fået en ny nabo - faktisk nærmere en roommate! Vi skal nemlig dele de sparsomme 25 m2 jeg bor på! Men jeg har en tro på at det nok skal gå...måske mest af alt fordi hun ingen arme har - så riskoen for at hun flytter rundt på møblerne, når jeg ikke er hjemme, er ret lille! Og hun kan umuligt rode mere end jeg allerede gør i forvejen!! Hun kommer helt fra Italien - og uden på papkassen stod der godt nok Donna, men jeg har nu valgt at kalde hende Beathe;)



Hun følte sig selvfølgelig lidt radbrækket af at være lukket inde i kassen et godt stykke tid. Men nu har vi ved fælles hjælp fået rettet hende ud og hun har allerede indtaget sin efterhånden faste plads.



Beathe skal hjælpe mig med mit næste fordybelse projekt i beklædning, men jeg tror det er godt at hun flytter ind allerede nu. Så vi lige har lidt tid til at lære hinanden at kende. Jeg har dog på fornemmelse at det er begyndelsen på et langt venskab...

søndag den 23. januar 2011

Stilhed før storm

Ja, jeg ved det godt - der er ind i mellem lidt stille herinde.
Men det er ikke fordi der ikke sker noget, det er såmænd bare fordi jeg har gang i alt for meget og oftest på én gang....
Jeg begyndte at tegne noget nyt til fru zippe den anden dag. Det er stadig meget nyt, men har en fornemmelse af, at det godt kunne ende med at blive godt:) - jeg håber i hvert fald......men om ikke andet så er det helt vildt sjovt!
Jeg kunne jo ikke undgå at blive motiveret af alle de herlige kommentarer og opmuntringer! Og når nogle siger at de ligefrem får lyst til at brodere igen, så....ja, så er det jo næsten min borgerpligt at kaste mig ud i et nyt broderidesign. For jeg brænder virkelig for broderiet og synes det er en skam at det i nogle år har været en lidt overset tekstil teknik. Men heldigvis ser det ud til at vende igen og at folk langsomt får øjnene op for, HVOR MAGELØST DET ER AT BRODERE!!

Så det er grunden til at der ind i mellem ikke kommer så mange ord her - eller for den sags skyld i den opgave jeg også burde skrive. Men er det ikke sådan at når inspirationen og ideerne er over én, så man gribe dem straks og være lige der, hvor kreativiteten og ideerne er? Så må opvask være opvask og formidlingsteori være formidlingsteori....Det har jeg i hvert fald læst noget kreativitetsteori om for nylig!:)

onsdag den 19. januar 2011

Når man for SU for at nørde med textiler....

I dag er en god dag!
Jeg har nemlig Studiefri dag på skemaet - det betyder kort sagt, at jeg ikke skal bruge 4 timer i et arriva tog mellem Århus og Birk og i stedet kan bruge hele dagen på noget sjovt og samtidigt meget studie-relevant. (Måske skal det lige nævnes at jeg læser til tekstilformidler på 3. år på tekstiluddannelsen i Birk, ved Herning)
I dag er jeg nemlig aldeles fordybet i min fordybelseopgave i broderi. Og er der noget jeg synes er fedt så er det fordybelse på så højt plan at det grænser til uhæmmet nørderi!:) Det er der det bliver fantastisk og mageløst at beskæftige sig med tekstile materialer og teknikker.
Jeg er endnu ved at læse en masse litteratur om applikationsteknikken og dens lange historie, men snart skal jeg til at have fingrene i stof og broderigarn! Og så skal der eksperimenteres og leges - uh, hvor jeg glæder mig!
Efterhånden som projektet skrider frem, ligger jeg billeder ud her på bloggen...
Hvis der nu skulle være nogle der var ligeså tekstilnørdede som jeg ;)

søndag den 16. januar 2011

Jante er død!


Jeg har været på søndagstur i dag - på udflugt til TEX-STIL messen i Vejle sammen med to skønne kvinder. En søndagstur, som udelukkende gik ud på at kigge på broderi, stof og garn....og så må man selvfølgelig heller ikke glemme frokosten, der traditionen tro bestod af et stjerneskud.




På denne TEX-STIL messe har det lille nyskabende broderifirma fru zippe en stand.
De sælger broderi, som er lidt anderledes og måske en smule mere fremme i skoene. Der er noget forfriskende ved deres stil og ikke mindst deres lækre indpakninger. Så er man til broderi, er fru zippe helt sikkert værd at holde øje med!




Det er så her Jantes død kommer ind i billedet, for jeg kan nok ikke undgå at komme til at prale en lille smule. ;) For fire af puderne på fru zippes stand er mit første forsøg på at designe broderi, der rent faktisk skal sælges ude i den virkelige verden!



Jeg kan ikke lade være med at være en lille smule stolt og meget fornøjet. Og jeg er heller ikke bleg for at indrømme, at det var ret fedt at se sit eget navn på de små sedler ved de opsyede modeller - for selvom billedet er sløret, så står der rent faktisk design: anne sandbjerg! :)

lørdag den 15. januar 2011

Jeg har en date i aften....

....en date med mig selv, en god kande te eller måske bliver det til flere, Tina Dickow og andet godt på afspilleren og så lige de her....



... rundt regnet 50 bøger om applikation! Denne lørdag aften står nemlig i fordybelsesopgavens tegn. - Måske ikke den mest festlige måde at tilbringe en lørdag aften, vil de fleste nok mene. Selv kan jeg da også blive lidt mut ved tanken, men så er det man bare skal huske på, at der var engang, hvor lektierne bestod af mærkelige geografiafleveringer og tyske stile! Det sætter ligesom det hele lidt i perspektiv - så nu vil jeg i stedet glæde mig over, at jeg er så heldig at jeg får lov til at bruge en hel aften på at nørde og fordybe mig i den tekstile teknik applikation -dens lange historie og alle dens muligheder. Livet er i grunden mageløst! :)

lørdag den 8. januar 2011

Jeg går og pusler med noget...


Jeg er blevet fuldstændig bidt af det og det overrasker mig, hvor nemt det egentlig er!
Den har endnu intet domænenavn, for jeg er slet ikke færdig endnu....
Men den er på vej og den er min! :)

torsdag den 6. januar 2011

Jeg er ikke den store nytårstaler!

Ved nytår er der, som vi alle ved, tradition for at holde nytårstaler og gøre status over det år der nu engang er gået.
Da det jo er forbeholdt Dronningen og Statsministeren at holde tale til hele nationen, må vi andre nøjes med at gøre det i det små. Sådan mest for os selv og overveje hvilke radikale ændriger der skal ske i det nye år....
og her kommer klassikeren selvfølgelig ind i billedet: NYTÅRSFORSÆTTET!!


Mit tema for nytårsforsæt i år må vist siges at være orden og oprydning....
Der skal ryddes op og sorteres i både garn, stof og ikke mindst alt broderigarnet. Mapperne med strikkeopskrifter og andre kreative ideer burde nok også lige organiseres lidt!
Jeg er derfor gået i gang med en større oprydning ( i hvert fald i teorien, ikke helt i praksis endnu!). Men det er ikke kun i lejligheden der skal ryddes op - også på computeren.
Jeg ved ikke om der er noget der hedder computer feng-shui, men hvis der er, så kan min computer i hvert fald godt trænge til en ordentlig omgang!!
For det der fænomen med at alle dokumenter er gemt på deres rette plads, det har aldrig rigtig vist sig hos mig.


Men fordi det i bund og grund er er lidt overvurderet med alt det orden og jeg egentlig godt kan lide moderate kreative kaos-tilstande indimellem (bortset fra når jeg ikke kan finde det jeg leder efter!!), så starter jeg året 2011 i bedste stil med at overspringshandle fra nytårsforsættene!
- og det lige her på bloggen med flytning til ny adresse, navneforandring og en gennemgående makeover!
Det layout jeg startede ud med viste sig ikke rigtig at fungere for mig - det var bare ikke MIG når det kom til stykket! Så det du ser nu er den nye blog - MIN blog! - men du er selvfølgelig stadig velkommen til at læse med! :)